Bivirkning eller eftervirkning?

Sidsel skrev:

> Når man taler om bi-virkning betyder det vel helt
> præcist side-virkning eller "virkning nummer to".
> Det vil sige det er en virkning udover den man
> havde til hensigt.


Ja, det er den definition jeg kender. Sagen er at stort set alle medicinske præparater og behandlinger har flere virkninger. Nogle af dem "virker" gavnligt på problemet, og andre er uønsket virkninger, som man vil helst fjern fra præparatet, hvis det er muligt. F.eks. aspirin er et præparat der blev udviklet til at være virksom, uden de bivirkninger man fik fra den naturlig original - pilebark.

Herved kommer vi inde på en kendsgerning: ikke alle virkninger "virker".

I princip, når man begynder med at udvikle en medicin, kan man starte med et stof som har flere virkninger. Derefter tester man det for at se om nogle af dem er virksom som en løsning til et medicinsk problem eller sygdom. Dem der er unønsket, dvs. ikke virksom (og muligvis uhensigtsmæssig og ubehagelig) forsøger man at fjern ved at syntetisere væk, men bevare kun den virksom del.

Der findes en anden form for ubehag, som er en uundgåelig følge af en behandling. Det er ofte kaldt for en bivirkning, men er i virkelighed en del af virkningen, dvs. man skal igennem det før man kommer til at opleve virkningen. Jeg er fysioterapeut, og derfor bruger jeg en - for mig - meget kendt fænomen, DOMS (delayed onset muscle soreness), eller forsinket muskel ømhed.

Det optræder som en følge af fysisk træning (træningsømhed), og også i forbindelse med bløddelsbehandling/massage (behandlingsømhed). De er begge kortlevet (1-3 dage).

For træningsømheds vedkommende, er den en betingelse for at opnå øget muskelstyrke og udholdenhed. Hvis man ikke oplever DOMS bliver man ikke stærkere, for man har ikke udrettet nok til at gøre noget særligt. Jeg kender i hvert fald ingen måde at slippe udenom det....;-)

For behandlingsømheds vedkommende, er det noget man oplever efter en behandling, og efter det er aftaget oplever man at man har det bedre end før behandlingen.

At fejlagtigt betragte disse to sidste former for ømhed som bivirkninger, viser en mangel på forståelse for bevægeapparatetsproblemer og deres behandling. De er faktisk en nødvendig del af hovedvirkningen, og uden dem sker der ikke den ønskede virkning.

De andre former for såkaldte positive virkninger, som alternative behandlere kalder nogle ting (som vi ved er direkte skadelige virkninger af deres behandlinger) er noget misvisende vrøvl. At betragte et barns voldsom diarre, forårsaget af at behandle den med stærk safter og kosttilskud, som et sundhedstegn på at barnet er ved at blive afgiftet, er en farlig delusion. Barnet er i virkelighed ved at blive mishandlet af sin mor (eller naturopath, kiropraktor, mm.), og kan komme til at lide og få sin sundhed skadet.

Skrevet d. 04.10.2004 00:00 på Sidsels blog

(med små ændringer for denne blog)